Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/5/2014
Kunder hos WooThemes risikerer, at deres kreditkort er blevet misbrugt. Leverandøren af temaer til WordPress har været udsat for et hackerangreb.WooThemes oplyser, at de kender til omkring 300 tilfælde, hvor kunders kreditkort er blevet misbrugt. Næsten alle tilfældene stammer fra den seneste uges tid.
Sikkerhedsfirmaet Sucuri har analyseret sikkerheden på WooThemes.com. De fandt frem til tre filer, der var blevet ændret. Det tyder på et hackerangreb. I sig selv forklarer det dog ikke, hvordan hackerne har fået fat i brugernes betalingsinformation.
WooThemes anbefaler alle kunder at kontrollere, at der ikke er betalt med deres kort for varer, de ikke har bestilt.
Der er ikke fundet sårbarheder i plugin'et WooCommerce eller firmaets temaer eller udvidelser til WordPress.
Anbefaling
Kunder hos WooThemes bør tjekke deres kontoudtog.