General Motors afprøver Liberty Alliances identitetssystem

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/1/2003

Specifikationerne fra Liberty Alliance, der skal gøre det muligt at udveksle identitetsinformationer på tværs af systemer, bliver nu afprøvet i praksis. General Motors og to andre amerikanske virksomheder har startet pilotprojekter.

Liberty Alliance er en gruppe virksomheder, der udvikler standarder for, hvordan forskellige it-systemer skal kunne udveksle information om brugere. På den måde kan man som bruger slippe for at indtaste sine kontaktoplysninger flere gange, man henviser blot til de oplysninger, man én gang har indtastet. Teknologien ventes at blive en vigtig brik i fremtidens it-sikkerhed.

General Motors, der er blandt stifterne af Liberty Alliance, er nu ved at teste teknologien på sit intranet. De ansatte skal kun logge ind én gang for at kunne se både interne ressourcer og eksterne web-steder med pensions- og forsikringoplysninger.

To andre pilotprojekter er også i gang, de samarbejder med Liberty Alliance-medlemmet Niteo Partners. Disse projekter hører til i finanssektoren.

Den nyeste version af Liberty Alliance-specifikationerne kom i november, version 2.0 ventes klar til sommer.

Links