Outlook-orme topper hitlisten

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 3/4/2002

To ældre orme, der udnytter svagheder i Outlook og Internet Explorer, var de mest udbredte i marts måned, oplyser antivirusfirmaet Sophos.

Ormene Klez og BadTrans tegner sig til sammen for næsten halvdelen af de virusangreb, som antivirusfirmaet Sophos registrerede i marts måned. Begge er gamle kendinge, der udnytter sikkerhedshuller i Microsoft Outlook, Outlook Express og Internet Explorer. Disse huller er for længst lukket af Microsoft, men hvis brugerne ikke har opdateret deres programmer med rettelserne, kan de fortsat blive ramt.

Blandt nyhederne på listen i forhold til februar måned er Gibe og Caricature. Den første angiver at være en sikkerhedsopdatering fra Microsoft, mens den anden er en karikatur af Bill Clinton.

Sophos registrerede 510 nye virus i marts 2002.

Links