Transmeta indbygger sikkerhed i pc-chips

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/1/2003

Til efteråret kommer Transmeta med en processor, der kan gemme krypteringsnøgler på chippen og accelerere arbejdet med at kryptere information.

Transmetas Crusoe-chips er kompatible med Intels og anvendes især i bærbare computere. De bygger på en anden teknologi end Intels og AMD's chips. Den medfører, at der er et større hukommelsesområde indbygget i chippen. Det er dette område, man i fremtiden vil kunne bruge til at gemme digitale certifikater og andre fortrolige oplysninger i.

Den anden del af de nye sikkerhedsfunktioner er indbygget acceleration af kryptering. Chippen vil direkte kunne udføre kryptering ud fra algoritmerne DES, DES-X og Triple-DES. Dermed kan VPN-forbindelser (virtuelle private netværk) blive hurtigere.

Planerne minder om Intels Lagrande-teknologi, som blev offentliggjort i september. Den ventes også på markedet i år.

Links