Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 30/7/2014
Et sikkerhedsfirma fandt i gennemsnit 25 sårbarheder på hvert apparat, der kan sluttes til internettet. Testen dækkede tv, webcams, termostater, fjernstyrede el-kontakter, døråbnere og andet udstyr med mulighed for netværksopkobling.HP Security Research testede 10 apparater, der falder ind under kategorien "internet of things". Analysefirmaet Gartner anslår, at der i 2020 vil være 26 milliarder enheder af den type på internettet.
Sikkerhedstesten fandt i alt 250 sårbarheder på apparaterne. 60 procent havde usikre web-interfaces, mens 70 procent ikke krypterede kommunikationen over internettet.
60 procent brugte ikke kryptering til at hente softwareopdateringer.
80 procent tillod brugerne at anvende svage passwords.
Anbefaling
Tjek sikkerheden, når du køber udstyr, der kan sættes på internettet.