Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 19/8/2014
En af august måneds sikkerhedsrettelser får nogle computere til at gå ned. Foreløbig har Microsoft fjernet den fra listen over rettelser, man kan downloade.Fejlen opstår med sikkerhedsrettelsen MS14-045, der lukker sikkerhedshuller i drivere i Windows. Problemet ligger i behandlingen af fonte.
Problemet viser sig ved såkaldt blue screen of death. Den dukker op, når computeren genstartes. Derfor er det nødvendigt at genstarte i fejlsikker tilstand, slette en bestemt fil og genstarte igen. Herefter skal man foretage ændringer i registreringsdatabasen.
Foruden sikkerhedsrettelsen kan tre andre opdateringer til Windows også fremprovokere fejlen.
Fejlen opstår kun, hvis man har installeret OpenType Font-filer i en anden mappe end standardmappen.
Anbefaling
Microsoft anbefaler, at man afinstallerer opdateringen, hvis man oplever problemer med den.