Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 9/9/2014
En ny funktion giver brugere af Facebook råd om, hvordan de kan beskytte deres privatliv via tjenestens indstillinger.Funktionen blev introduceret i april til en mindre gruppe brugere. Nu skulle den være på vej ud til alle Facebook-brugere.
Brugere kan klikke på hængelås-ikonet i øverste højre hjørne af Facebook-siden. Her er der et billede af en dinosaur og teksten "Kontrol af privatindstillinger."
Guiden består af tre trin.
Først angiver man, hvem der skal se det næste, man slår op.
Derefter kan man styre, hvem der skal kunne se de apps, man bruger. Man kan også fjerne apps, man ikke længere bruger.
Endelig kan man styre, hvem der må se oplysninger fra ens profil.
Anbefaling
Brug guiden og tjek de øvrige indstillinger for privatlivsbeskyttelse.