Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/9/2014
Adobe har udsendt Flash Player 15, der lukker 12 sikkerhedshuller. Flere af dem er alvorlige.Hullerne er lukket i Flash Player 15.0.0.152 til Windows og Macintosh. Linux-brugere skal opdatere til 11.2.202.406. Adobe AIR er opdateret til 15.0.0.249.
Ni af de 12 sårbarheder kan føre til, at en angriber afvikler skadelig programkode. Det kan sandsynligvis ske, hvis offeret blot besøger en webside med Flash-indhold.
Alle de 12 sårbarheder blev fundet af sikkerhedsforskere uden for Adobe, de fleste fra Google.
Anbefaling
Installer opdateringen hurtigst muligt.