Freenode beder alle skifte password

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/9/2014

Brugere af IRC-tjenesten (Internet Relay Chat) Freenode bør skifte password, da kommunikationen kan være aflyttet.

Administratorerne skriver, at de har fundet tegn på, at flere IRC-servere har været kompromitteret. De ved ikke, hvem der har hacket sig ind på dem. Da hackerne kan have opsnappet kommunikation, anbefaler de, at alle skifter deres NickServ-password.

Hvis man har brugt netværket til at udveksle fortrolig information, er der også risiko for, at hackerne har aflyttet den.

De kompromitterede servere er ikke længere online.

Ifølge The Register er der godt 80.000 brugere på Freenode.

Anbefaling
Brugere af Freenode bør skifte NickServ-password.

Links