Angreb udnytter Shellshock

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 26/9/2014

Flere hackerangreb udnytter Shellshock, en sårbarhed i Bash, som indgår i Linux og Mac OS X. Websteder med cPanel kan være sårbare.

De fleste af de tidlige angreb var forsøg på at opdage, om en server havde sårbarheden. De fik typisk serveren til at udføre en ufarlig kommando som ping.

Men siden er der dukket angreb op, som forsøger at installere skadelige programmer på den sårbare server.

Andre angreb forsøger at etablere en bagdør i form af en såkaldt reverse-connect-shell.

Sikkerhedsforskere fra firmaet Sucuri har opdaget, at programmet cPanel leveres med sårbare CGI-scripts. 2,9 procent af de websteder, de scannede, var sårbare.

Anbefaling
Tjek Linux/Unix/Mac OS X-systemer for Bash og opdater om muligt.

Links