Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 21/1/2003
Danske sikkerhedsfolk kan nu få papir på deres viden om it-sikkerhed, hvis de lader sig certificere af firmaet Protego. Certificeringen kan være et skridt på vejen mod en international certificering.Certified Protego Security Analyst (CPSA) er titlen, som kursister hos Protego kan smykke sig med, hvis de består prøverne. Man skal tage fire kurser, der dækker sikkerhedsanalyse og implementering af sikkerhed.
Erhvervsorganisationen Dansk Industri vil anbefale sine medlemmer at bruge certificeringen.
Ifølge Protego kan CPSA-certificeringen bygge bro til internationale certificeringer fra SANS Institute og CISSP (Certified Information System Security Professional). Certificering under CISSP håndteres i Danmark af Dansk IT-Sikkerhedsforum. De oplyser, at en CPSA-certificering vil give 50 CPE-points (Continued Professional Education) til vedligeholdelse af en CISSP-certificering.