Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 13/10/2014
Uvedkommende har fået fat i 100.000 billeder fra Snapchat-brugere. Kun brugere af tjenesten SnapSaved.com er berørt.Snapchat er en app, der gør det muligt at sende og modtage billedbeskeder, som slettes kort efter modtageren har set dem.
Med webstedet SnapSaved var det muligt at gemme billeder sendt med Snapchat.
Ifølge flere rapporter har administratoren af SnapSaved overført brugernes gemte billeder til en server, som der ikke var adgangsbegrænsninger til. Her fik andre fat i dem.
Siden er en række billeder offentliggjort på nettet. De spredes blandt andet som torrent-filer.
Det ser ud til, at en del af billederne stammer fra danske brugere, idet der optræder danske tekster på dem.
Snapchat understreger, at deres tjeneste ikke er blevet hacket. Det er i strid med reglerne for brug af Snapchat at bruge tjenester som SnapSaved.
Links
- Snapchat images stolen from third-party Web app using hacked API, artikel fra Ars Technica
- Snapchat Hack Not A Hoax, Says 'Snappening' Chronicler, artikel fra Forbes
- Hackers Access At Least 100,000 Snapchat Photos And Prepare To Leak Them, Including Underage Nude Pictures, artikel fra Business Insider
- Masser af nøgne danske unge i snapchat-læk, artikel fra Ekstra Bladet