Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/10/2014
Oracle har lukket 25 sikkerhedshuller i Java og 129 huller i andre produkter. Mange af sårbarhederne er alvorlige.Ud af de 25 sårbarheder i Java er ni alvorlige. En af dem har fået den højeste risikovurdering med en CVSS-score (Common Vulnerability Scoring System) på 10.
Fejlene er rettet i Java 8 Update 25 og Java 7 Update 71/72.
Kvartalsrettelsen fra Oracle lukker endvidere 24 huller i MySQL, hvoraf tre er alvorlige.
31 huller er i Oracle RDBMS. De fleste af dem er relateret til brugen af Java i databasen.
Der er rettelser til 18 huller i Oracle Fusion Middleware, 15 i Sun Solaris, og yderligere rettelser til andre Oracle-produkter.
Rettelserne til Shellshock-sårbarheden i Bash nåede ikke at komme med i dette kvartals Critical Patch Update. De skal installeres separat.
Anbefaling
Opdater Java og de øvrige Oracle-produkter.