Falsk værktøj lokker med Ebola-varsling

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 29/10/2014

Et værktøj lover at levere aktuelle advarsler, hvis der kommer et Ebola-udbrud i nærheden. Det er løgn.

Sikkerhedsfirmaet Malwarebytes har fundet et websted, som lokker med værktøjet i form af en værktøjsbjælke.

Vælger man at downloade værktøjet, får man tilbud om at installere en række potentielt uønskede programmer såsom en værktøjsbjælke til søgning og et værktøj til fjernadgang.

Siger man ja til tilbuddene, bliver søgesiden i browseren ændret. Browseren begynder også at vise reklamer.

Derimod bliver der ikke installeret noget varslingssystem om Ebola-virussen.

Der cirkulerer også e-mails, der lokker med information om Ebola. De har en vedhæftet fil, der indeholder det skadelige fjernstyringsprogram DarkKomet.

Anbefaling
Vær kritisk over for e-mails og websider, der lover information om Ebola.

Links