Adobe lukker 18 huller i Flash Player

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/11/2014

Adobe har lukket 18 sikkerhedshuller i Flash Player. De alvorligste kan give en angriber fuld kontrol over computeren.

15 af sårbarhederne giver angribere mulighed for at køre skadelig kode og dermed få kontrol med offerets computer. De regnes derfor for meget alvorlige.

Fejlene er rettet i Flash Player 15.0.0.223 til Windows og Macintosh, samt 11.2.202.418 til Linux. Der er også opdateringer til Adobe AIR og den Flash Player, der er installeret sammen med browseren Chrome eller Internet Explorer til Windows 8.x.

Anbefaling
Opdater Flash Player hurtigst muligt.

Links