Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/12/2014
Et sikkerhedsfirma har fundet en række huller i Google App Engine for Java.Firmaet er polske Security Explorations, der tidligere har fundet sårbarheder i en række Java-implementeringer. Firmaet mener nu at have fundet over 30 sårbarheder i Google App Engine, som er en PaaS (Platform as a Service) baseret på Java.
Ifølge Adam Gowdiak fra Security Explorations giver nogle af sårbarhederne en angriber mulighed for at bryde ud af Java-sandkassen og dermed kompromittere sikkerheden.
Han har nu informeret Google om sårbarhederne.