Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/12/2014
To af Microsofts seneste sikkerhedsrettelser giver nogle brugere problemer. Microsoft har udsendt en ny udgave af en rettelse til Windows og trukket en rettelse til Exchange tilbage.Rettelsen Exchange Server 2010 SP3 Update Rollup 8 har vist sig at give problemer for nogle brugere. Den er trukket tilbage. Brugere skal afvente en ny version af rettelsen.
Problemerne ligger i behandlingen af MAPI (Messaging Application Programming Interface). Derfor kan Outlook-brugere ikke få adgang til deres mail, mens man godt kan tilgå mailen med PO3, IMAP eller via web.
Der er ikke problemer med de øvrige Exchange-rettelser, som blev udsendt med decembers sikkerhedsrettelser fra Microsoft.
Det andet problem ligger i en opdatering til rodcertifikaterne i Windows. Opdateringen KB3004394 forhindrer nogle brugere i at installere opdateringer til Windows, efter den er installeret. Fejlen opstår kun på computeren med Windows 7 Service Pack 1 og Windows Server 2008 R2 SP1.
Fejlen er rettet med opdateringen KB3024777. Den tilbydes automatisk via Windows Update.
Anbefaling
Berørte brugere af Exchange skal vente med at installere opdateringen, til en rettet version er klar.
Berørte Windows-brugere skal installere KB3024777.