Chrome vil vise HTTP som usikker

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/12/2014

Googles sikkerhedsteam for Chrome foreslår, at browsere går over til at markere, at websider uden kryptering er usikre.

I dag markerer browsere, at krypterede forbindelser er sikre. Det sker typisk via en hængelåsikon.

I 2015 vil Google begynde at lade Chrome markere, at forbindelser via HTTP er usikre.

Teamet skriver, at branchen om nogle år måske er nået så vidt, at næsten alle forbindelser er krypterede. I så fald kan man til den tid holde op med at markere de sikre forbindelser, så kun advarslerne om de usikre er tilbage.

De foreslår en gradvis indførelse: Først markeres HTTP-websteder som tvivlsomme. Senere får de mærkatet usikre.

Links