PageLines og Platform lukker huller

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 27/1/2015

Temaerne PageLines og Platform til WordPress har lukket to alvorlige sikkerhedshuller. Sårbarhederne kan give en angriber fuld kontrol over webstedet.

Den ene sårbarhed gør det muligt at gøre enhver bruger til administrator. Den anden lader angribere afvikle skadelig programkode.

Fejlene er rettet i PageLines 1.4.6 og Platform 1.4.4.

Hvis man ikke har lyst til at opdatere temaet, kan man i stedet installere en plug-in, der forhindrer sårbarhederne i at blive udnyttet.

Anbefaling
Opdater til nyeste version af temaerne.

Links