Google støtter sikkerhedsforskning

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 3/2/2015

Google udvider firmaets program for dusører til sikkerhedsforskere. Forskere kan ansøge om legater til at undersøge sikkerheden i Googles produkter og tjenester.

Det nuværende system går ud på, at Google betaler dusør til sikkerhedsforskere, der finder sårbarheder. Med det nye program får forskere udbetalt støtte på forhånd, uanset om forskningen fører til, at de finder sårbarheder.

Formålet er at sikre, at der også bliver udført test på systemer, som det er vanskeligt at finde sårbarheder i.

Efter forskningsprojektet er afsluttet, bliver legatmodtagerne bedt om at besvare nogle spørgsmål om, hvad de har fundet frem til.

Legaterne går fra 500 dollars op til 3.133,70 dollars.

De uddeles foreløbig inden for tre kategorier: Nye tjenester og funktioner, særligt følsomme produkter og forbedring af sikkerheden i eksisterende produkter og tjenester.

Links