Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 3/2/2015
Routere fra D-Link og muligvis også andre producenter har en sårbarhed, der lader en angriber ændre DNS-indstillinger. Det kan bruges til at opsnappe data i et man-in-the-middle-angreb.En sikkerhedsforsker har fundet sårbarheden på en ældre router fra D-Link, DSL-2740R. Den kan ikke købes længere, men der kan stadig stå eksemplarer af den i drift rundt om på internettet. Det er muligt, at andre D-Link-routere også er berørt.
Ifølge sikkerhedsforsker Todor Donev findes sårbarheden i firmwaren ZynOS fra Zyxel. Flere producenter bruger ZynOS i deres netværksudstyr. Dermed kan udstyr fra flere leverandører være sårbart.
D-Link har øjensynlig ikke udsendt en sikkerhedsrettelse, der lukker hullet.