Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 13/2/2015
En af Microsofts seneste sikkerhedsrettelser giver problemer med at vise skrifttyper korrekt på Windows Vista, Server 2003 og 2008.Fejlen ligger i sikkerhedsrettelsen MS15-010, der lukker seks sikkerhedshuller i Windows. Mindst et af hullerne er alvorligt.
Når rettelsen er installeret på en computer, der kører Windows Vista SP2, Windows Server 2003 SP2 eller Windows Server 2008 SP2, vises visse skrifttyper ikke korrekt.
Microsoft er i gang med at undersøge sagen, men har endnu ikke oplyst, om der er fundet en løsning.
Anbefaling
Installer rettelsen og afvent en opdatering fra Microsoft.