Gnu Privacy Guard får finansiering

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/2/2015

Udvikleren af krypteringsprogrammet Gnu Privacy Guard modtager finansiering fra flere kilder til at videreudvikle programmet.

Werner Koch skrev første version af Gnu Privacy Guard i 1997. Det er en open source-implementering af standarden OpenPGP til kryptering af e-mails og andre data.

Programmet indgår i dag i løsninger som Enigmail, GPGTools og GPG4Win. Men udvikleren har haft svært ved at finansiere udviklingen – siden 2001 har han tjent omkring 125.000 kroner om året.

Nu har Linux Foundations Core Infrastructure Initiative doneret 60.000 dollars til projektet. En privat indsamling har nået målet på 137.000 dollars. Og endelig vil Facebook og betalingsfirmaet Stripe hver donere 50.000 dollars om året.

Werner Koch vil blandt andet bruge midlerne til at hyre en udvikler.

Links