Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 24/2/2015
Lenovo har udsendt et værktøj, der fjerner det sårbare program Superfish automatisk. Flere antivirusfirmaer fjerner det også.Adware-programmet Superfish blev leveret med notebooks fra Lenovo indtil for nylig. Programmet installerer et certifikat, der gør det muligt at udføre man-in-the-middle-angreb på pcen.
Lenovo har udsendt et værktøj, som forbrugere kan køre. Det fjerner både programmet og det tilhørende certifikat.
Endvidere vil antivirusprodukter fra Microsoft, McAfee og Symantec fjerne programmet, når de scanner en pc. Ifølge Lenovo betyder det, at både nye pcer og pcer i brug vil få fjernet programmet.
Lenovo oplyser, at affæren har fået firmaet til at overveje, hvordan det fremover skal håndtere sårbarheder og sikkerhedsproblemer. Det overvejer blandt andet at lægge et renere image på pcerne til gendannelse af fabriksindstillinger.
Anbefaling
Brug værktøjet fra Lenovo eller et antivirusprogram til at fjerne Superfish, hvis det er installeret.