Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 5/3/2015
Google har rettet 51 sårbarheder i Chrome med version 41. Nogle brugere har problemer med autentifikation efter opdateringen.Ingen af sårbarhederne har fået firmaets højeste risikovurdering, men en række af dem har den næsthøjeste. De har affødt dusører til de sikkerhedsforskere, der fandt dem, på fra 2.000 til 7.500 dollars.
På Googles websted klager nogle brugere over problemer med autentifikation. Problemerne ser ud til at opstå, når man anvender NTLM-autentifikation på websteder med HTTPS. Browseren bliver ved med at bede om, at brugeren skal logge ind.
Google oplyser, at de arbejder på en opdatering, der skal løse problemet.
Anbefaling
Genstart Chrome for at aktivere opdateringen til Chrome 41.