Virus-topti for januar uden Slammer

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 4/2/2003

Slammer-ormen optræder ikke på antivirusfirmaernes topti-lister over virus og orme i januar. Gamle kendinge som Klez og Funlove slås med den nye Avril-orm om førstepladsen.

Når Slammer ikke optræder, skyldes det, at den inficerer servere ved at lægge sig i arbejdslageret. Den gemmes aldrig på harddisken og ankommer heller ikke via e-mail. Derfor vil de fleste antivirusprogrammer ikke registrere den.

Som sædvanlig er antivirusfirmaerne uenige om udbredelsen af virus og orme. Det skyldes, at de har forskellige typer kunder, der befinder sig forskellige steder i verden. For januar måned var fire af dem dog enige om, at Klez er blandt de tre mest udbredte orme.

Sophos har registreret to versioner af den nye Avril-orm opkaldt efter popsangerinden Avril Lavigne. De er placeret på første- og andenpladsen. Panda, der kalder samme orm for Lirva, placerer den noget længere nede.

Messagelabs adskiller sig fra de øvrige firmaer i oversigten ved kun at scanne e-mails. Derfor følger firmaet kun orme, men ikke virus.
















































































PlaceringPanda SoftwareSophos AntivirusTrend MicroMessagelabs
1KlezAvril-BFunloveKlez
2LentinAvril-AKlezYaha-K
3PornspaKlezElkernSobig
4BugbearSobigJs.NocloseYaha-E
5EnerkazYaha-KNimdaNaith-A
6ElkernBugbearYaha-KNaith-B
7LirvaYaha-EYaha-GBugbear
8NimdaElkernNimda-ASircam
9Lirva (mIRC)SpacesNimdaYaha-L
10SeekerFlcssSobigMagistr


Links