Dansk center forsker i kryptering

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/2/2003

Et samarbejde mellem Århus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet skal forske i kryptering. Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd støtter arbejdet med seks millioner kroner over de næste tre år.

Det virtuelle forskningscenter får navnet Foundations in Cryptography and Security (FICS). Ifølge bladet Ingeniøren er der tre initiativtagere til det: Lektor Ivan Damgaard, Århus Universitet, professor i kryptologi Lars Ramkilde Knudsen, DTU og Louis Salvail, Århus Universitet.

Centeret, der ledes af Ivan Damgaard, skal blandt andet forske i forståelsen af kryptering og bevisførelsen for, at en krypteringsalgoritme virker. Det skal også udvikle nye algoritmer.

FICS samarbejder med det danske krypteringsfirma Cryptomathic og IBM.

Links