Slettede data på Android-enheder kan gendannes

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/6/2015

Selvom man gendanner fabriksindstillinger på en Android-enhed, kan slettede data gendannes.

Sikkerhedsforskerne Laurent Simon og Ross Anderson fra University of Cambridge har undersøgt, hvor effektive smartphones er til at slette data. Det er nødvendigt, hvis man vil kassere sin smartphone eller sælge den.

Forskerne har undersøgt 21 Android-smartphones fra fem forskellige producenter. De har opdaget, at det er muligt at gendanne data, selvom de skulle være slettet med funktionen Gendannelse af fabriksdata.

Både data i telefonens interne lager og på SD-kort kan gendannes. Dermed kan den nye ejer af en telefon bruge den tidligere ejers Google-konto og få adgang til kontaktinformationer og passwords til trådløse netværk.

Forskerne anslår, at op til 500 millioner smartphones ikke sletter data i det interne lager ordentligt. Når det gælder data på SD-kort, er tallet op til 630 millioner enheder.

Links