Google lukker 29 huller i Chrome

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 2/9/2015

Google har udsendt Chrome version 45, der lukker 29 sikkerhedshuller i browseren.

Ingen af sikkerhedshullerne har fået Googles højeste risikovurdering. Mindst seks af dem har fået den næsthøjeste. Tre af dem giver mulighed for at omgå reglen om same-origin.

Tre af sårbarhederne blev belønnet med dusører på 7.500 dollars, de øvrige dusører lå fra 1.000 til 5.000 dollars.

Anbefaling
Genstart Chrome for at aktivere opdateringen.