Sager om it-sikkerhed steg 55 procent

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 20/2/2003

Det amerikanske CERT/CC behandlede 82.094 sager om problemer med it-sikkerheden sidste år. Det var 55 procent flere end året før.

CERT/CC (Computer Emergency Response Team/Coordination Center) behandler sikkerhedshændelser og advarer om sårbarheder. Årsrapporten for 2002 viser, at centret sidste år registrerede 4.129 sårbarheder i it-systemer.

Årsrapporten fremhæver to af de alvorligste eksempler på angreb: Hackere angreb Microsoft SQL Server, som der var adskillige sårbarheder til i årets løb, og ormen Slapper udnyttede et hul i OpenSSL på Apache-servere.

Når det gælder sårbarheder, fremhæver rapporten to væsentlige: En række sårbarheder i Bind-programmet, som bruges på DNS-servere, og sårbarhederne i SNMP, der anvendes i meget netværksudstyr.

Links