OpenSSL planlægger opdateringer

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/12/2015

På torsdag udsender OpenSSL opdaterede versioner, der lukker nogle mindre alvorlige sikkerhedshuller.

Nærmere oplysninger om sårbarhederne bliver først udsendt, når opdateringerne er klar. Ifølge SecurityWeek er de alvorligste vurderet til at udgøre en moderat risiko.

Fejlene bliver rettet i version 1.0.2e, 1.0.1q, 1.0.0t og 0.9.8zh. De udsendes mellem kl. 1 og 5 UTC på torsdag den 3. december.

OpenSSL har tidligere offentliggjort, at der ikke vil komme flere sikkerhedsrettelser til version 0.9.8 og 1.0.0 efter 1. januar 2016.

Anbefaling
Afvent opdateringerne og installer dem, når de udsendes. Brugere af version 0.9.8 og 1.0.0 skal opdatere til en nyere version.

Links