Google lukker alvorligt hul i Chrome

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 2/12/2015

Google har lukket 41 sikkerhedshuller med Chrome 47. En af sårbarhederne har fået firmaets højeste risikovurdering.

Den kritiske sårbarhed ligger i AppCache-modulet. Den affødte en dusør på 10.000 dollars til den sikkerhedsforsker, der opdagede den.

Derudover er der mindst 13 sårbarheder, som får Googles næsthøjeste risikovurdering. En af dem medførte en dusør på 11.337 dollars.

Fejlene er rettet i Chrome 47 til Windows, Mac og Linux.

Samtidig har Google annonceret, at firmaet til marts holder op med at udvikle 32-bit udgaven af Chrome til Linux, Ubuntu Precise (12.04) og Debian 7 (wheezy). Disse versioner vil heller ikke få sikkerhedsrettelser.

Det vil dog stadig være muligt at bygge 32-bit udgaven af Chromium, der er open source-udgaven af Chrome.

Anbefaling
Genstart Chrome for at aktivere opdateringen.

Links