SAP lukker 26 sikkerhedshuller

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 9/12/2015

Decembers rettelser fra SAP lukker 26 sikkerhedshuller, hvoraf tre har fået firmaets højeste risikovurdering.

Rettelserne er fordelt på 19 Patch Day Security Notes og syv Support Package Security Notes. Otte af sårbarhederne falder uden for de mest almindelige kategorier, mens otte er af typen cross-site scripting.

Ifølge sikkerhedsfirmaet ERPScan ligger de alvorligste sårbarheder i følgende produkter: SAP TREX/BWA, SAP BI Servers, SAP 3D Visual Enterprise Author, Generator and Viewer og SAP HANA.

Anbefaling
Test og installer sikkerhedsopdateringerne.

Links