Jurister finder hackerdomme for hårde

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 25/2/2003

USA's største gruppe af forsvarsadvokater mener, at dommene for it-kriminalitet er for hårde. De fraråder en forhøjelse af straframmerne.

For øjeblikket overvejer USA at forhøje straframmerne for it-kriminalitet. Således vil man kunne idømme hackere livsvarigt fængsel, hvis deres handlinger har bragt menneskeliv i fare.

Derfor har landets straffekommission bedt interesserede kommentere spørgsmålet. Det har forsvarsadvokaterne gjort sammen med Electronic Frontier Foundation og Sentencing Project.

I indlægget argumenterer de for, at der allerede nu dømmes for hårdt i it-relaterede sager. De mener, at de fleste sager om it-kriminalitet minder mere om bedrageri og underslæb end om terrorisme.

"De fleste sager handler om utilfredse ansatte, der hævner sig på deres arbejdsgiver eller prøver at skaffe penge," siger Jennifer Granick til News.com. Hun er medforfatter til indlægget.

Links