Apple fjerner sårbarheder i Apple TV

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 26/1/2016

Apple har lukket flere sikkerhedshuller i Apple TV, der kan udnyttes af en angriber med fysisk adgang til boksen.

Version 9.1.1 af styresystemet tvOS til Apple TV lukker otte sikkerhedshuller. Hovedparten af dem kan kun udnyttes, hvis angriberen har direkte adgang til boksen. Så kan vedkommende afvikle programkode med privilegier som administrator (root).

To af sårbarhederne ligger i browsersoftwaren WebKit. De kan sandsynligvis udnyttes, hvis en angriber kan narre sit offer til at besøge en bestemt webside med boksen.

Opdateringen er tilgængelig for fjerde generation af Apple TV.

Anbefaling
Opdater til den nyeste version af tvOS.

Links