DDoS-angreb vokser i antal og omfang

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 4/3/2016

Der bliver flere DDoS-angreb (Distributed Denial of Service), og de tager til i styrke. Det oplever to store internetfirmaer.

CloudFlare, der tilbyder en tjeneste til beskyttelse af websteder, har set en voldsom vækst. I fjerde kvartal var der typisk mellem 20 og 80 angreb om dagen.

Siden slutningen af januar har der været dage med mellem 1.000 og 1.400 angreb. De store angrebsmængder falder typisk i weekenden.

Samtidig bliver angrebene også voldsommere. Nogle angreb nåede op på 180 millioner pakker i sekundet. Ser man på båndbredde, har nogle angreb ramt omkring 400 Gbit/s.

Akamai, der driver et CDN (Content Delivery Network), så i fjerde kvartal en stigning på knap 40 procent af angreb i forhold til tredje kvartal.

Anbefaling
Vær forberedt på DDoS-angreb. Udarbejd en strategi for, hvordan de kan imødegås.

Links