Apple retter OS X, Safari, iOS med mere

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 22/3/2016

Apple har udsendt sikkerhedsrettelser til næsten alle firmaets produkter. De lukker blandt andet huller i krypteringen i iMessage.

Sikkerhedsforskere fra Johns Hopkins University har fundet flere sikkerhedshuller i chatsystemet iMessage. Under særlige omstændigheder gør de det muligt at dekryptere kodede beskeder.

Fejlene er rettet i iOS og OS X. Endvidere er en lang række andre sikkerhedshuller lukket.

Sikkerhedsrettelserne omfatter:

OS X El Capitan v10.11.4 og Security Update 2016-002 lukker 59 sikkerhedshuller i styresystemet.

Xcode 7.3 lukker tre sikkerhedshuller i udviklingsplatformen.

OS X Server 5.1 lukker fire sikkerhedshuller i serverstyresystemet.

Safari 9.1 lukker 11 sikkerhedshuller i browseren.

TvOS 9.2 lukker 23 sikkerhedshuller i styresystemet til fjerde generation af Apple TV.

WatchOS 2.2 lukker 34 sikkerhedshuller i styresystemet til Apple Watch.

IOS 9.3 lukker 38 sikkerhedshuller i styresystemet til iPhone, iPod touch og iPad.

Anbefaling
Installer opdateringerne hurtigst muligt.

Links