Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 22/3/2016
Sikkerhedsforskere har fundet en udbredt sårbarhed i biler med nøglefri start. Tyve kan stjæle bilerne uden at have fysisk adgang til nøglen.Den tyske bilejerforening ADAC rapporterer, at 24 biltyper er ramt af sårbarheden. Den kan udnyttes af to biltyve med en elektronisk forstærker.
Den ene biltyv placerer sig så tæt på bilnøglen som muligt. Det kan for eksempel være ved indgangen til ejerens hus, hvor bilnøglen ligger. Forstærkeren opfanger signalet fra bilnøglen og sender det videre.
Den anden biltyv har en radiomodtager, der opfanger det forstærkede signal. Den sender det videre til bilen, der kan åbnes og startes. Som regel deaktiverer signalet både startspærre og alarmsystem.
De sårbare biler omfatter modeller fra Audi, BMW, Ford, Honda, Hyundai, Kia, Mazda, Nissan, Opel, Toyota, Volkswagen og flere andre.
Anbefaling
Opbevar bilnøgler til biler med nøglefri start på en måde, så tyve ikke kan få radiokontakt til dem.