Google lukker alvorlige huller i Android

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 3/5/2016

Maj måneds sikkerhedsrettelser til Android lukker 40 sikkerhedshuller i styresystemet til smartphones.

Seks af sårbarhederne har fået Googles højeste risikovurdering.

Ifølge Google ligger den alvorligste sårbarhed i biblioteket Mediaserver, som også tidligere har haft alvorlige problemer. Angribere kan udnytte sårbarheden til at afvikle skadelige programmer ved at få offeret til at åbne en e-mail, se en webside eller læse en MMS-besked.

12 af sårbarhederne har fået den næsthøjeste risikovurdering.

Google kender ikke til konkrete angreb, der udnytter sårbarhederne. Producenter af Android-baserede enheder blev orienteret om sårbarhederne den 4. april eller tidligere.

Rettelser til Nexus-enheder er udsendt.

Anbefaling
Afvent sikkerhedsrettelser fra producenterne af Android-enheder.

Links