Pastejack-angreb ændrer i udklipsholder

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 25/5/2016

En sikkerhedsforsker har opdaget en metode til at ændre på indholdet af det, en bruger kopierer og indsætter.

Pastejacking-angrebet består af Javascript-kode. I et eksempel har sikkerhedsforsker Dylan Ayrey lavet en webside, der indeholder en tekst.

Når brugeren kopierer teksten (fx ved at taste Ctrl-C), bliver den ændret. Når brugeren senere indsætter teksten, er det den ændrede tekst, der bliver indsat.

Det kan fx udnyttes i et angreb, hvor brugeren opfordres til at kopiere en tekst over i et terminalvindue. Den uskadelige tekst kan blive erstattet af en farlig kommando.

Anbefaling
Tillad kun Javascript på sider, du har tillid til.

Links