Hver anden virksomhed bruger mere på it-sikkerhed

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/3/2003

En amerikansk undersøgelse viser, at hver anden virksomhed øger sit budget til it-sikkerhed, mens resten enten fastholder eller sænker udgifterne.

Undersøgelsen er foretaget blandt 518 sikkerhedsansvarlige i amerikanske virksomheder for bladet Information Security. Godt en tredjedel øger deres udgifter til it-sikkerhed med under 20 procent, mens 16 procent lader investeringerne vokse med over 20 procent. 17 procent vil derimod bruge færre penge på it-sikkerhed end sidste år.

Skønt halvdelen har et enten uændret eller faldende budget til it-sikkerhed, vil de samlede udgifter til området dog stige, mener bladet. Det skyldes, at it-sikkerhed også indgår i produkter, der ikke er rene sikkerhedsprodukter.

Links