Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 6/9/2016
It-kriminelle udsender e-mails med vedhæftede filer i Publisher-format, der udnytter makroer til at køre skadelige programmer.Sikkerhedsbloggen My Online Security har observeret en skadelig Publisher-fil vedhæftet en mail med emnefeltet "ExxonMobile Introduction Letter". Hvis man åbner filen og accepterer at køre makroer, installerer filen en bagdør eller trojansk hest.
Også SANS Internet Storm Center har observeret Publisher-filer med skadelige makroer.
Anbefaling
Undlad at klikke på vedhæftede filer i e-mails, der modtages uopfordret.