Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/9/2016
Apple har udsendt nye versioner af iOS, Xcode og watchOS, der lukker en række sikkerhedshuller.IOS 10.0.1 lukker otte sikkerhedshuller i styresystemet til iPhone, iPad og iPod. Syv af dem blev lukket med version 10, mens det sidste blev lukket med version 10.0.1, der kom kort efter.
Udviklingsværktøjet Xcode til Mac OS X er opdateret til version 8. Den lukker to sikkerhedshuller.
Styresystemet watchOS til Apple Watch er opdateret til version 3. Den lukker et enkelt sikkerhedshul.
Apple oplyser, at nogle få brugere har haft problemer med opdateringen til den nye iOS. Deres iPhone holdt op med at virke. Problemet kan løses ved at forbinde iPhonen til en computer med iTunes, eller ved at kontakte Apple support.
Anbefaling
Opdater til nyeste version.