Apple retter macOS og Safari

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 21/9/2016

Apple har udsendt opdateringer, der lukker sikkerhedshuller i styresystemet MacOS og browseren Safari.

Den nye MacOS Sierra 10.12 lukker 65 sikkerhedshuller i styresystemet. De alvorligste giver angribere mulighed for at køre skadelige programmer på systemet.

Flere af rettelserne er til tredjepartsprodukter såsom PHP og Curl.

MacOS Server 5.2 lukker to sikkerhedshuller.

Safari 10 lukker 21 sikkerhedshuller. Programmet fås til OS X Yosemite v10.10.5, OS X El Capitan v10.11.6 og macOS Sierra 10.12.

Anbefaling
Test og installer de opdaterede versioner.

Links