Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 7/10/2016
Flere PDF-læsere kan være ramt af et sikkerhedshul i behandlingen af billedfiler i formatet JPEG2000. Udviklerne af OpenJpeg har lukket hullet.JPEG2000 er et billedformat, der ofte bruges i PDF-dokumenter. En række PDF-programmer anvender biblioteket OpenJpeg til at vise JPEG2000-billeder med.
Sikkerhedsforskere fra Cisco Talos har opdaget en alvorlig sårbarhed i OpenJpeg. En angriber kan udnytte sårbarheden ved at udforme en fil i JPEG2000-format på en bestemt måde. Det kan føre til, at der kører skadelig programkode.
OpenJpeg anvendes blandt andet i Poppler, MuPDF og PDfium.
Fejlen er rettet i OpenJpeg 2.1.2.
Anbefaling
Opdater programmer, der anvender OpenJpeg.