Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 9/4/2002
En undersøgelse fra analysefirmaet IDC viser, at 36 procent af danske virksomheder blev ramt af virus sidste år. Det er mere end en fordobling i forhold til år 2000.Virus har kostet virksomhederne over fire milliarder kroner de sidste tre år, fremgår det af undersøgelsen. Vedhæftede filer i e-mails angives at være den største smittekilde for virus.
- Undersøgelsen viser klart, at de danske virksomheder har brug for en politik for it-sikkerhed. Virksomheden skal både have regler, der mindsker risikoen for at blive ramt af virus, og retningslinier for hvordan et angreb behandles, siger chefkonsulent Preben Andersen, DK-CERT.