Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 9/4/2003
Fem it-firmaer har dannet Trusted Computing Group, der arbejder for at indbygge sikkerhedsfunktioner i hardware. Gruppen afløser Trusted Computer Platform Alliance, der nedlægges.Stifterne er IBM, Hewlett-Packard, Intel, AMD og Microsoft. De vil arbejde for, at pc'er og andet elektronisk udstyr får indbyggede sikkerhedsfunktioner. Et eksempel kunne være Microsofts kommende Palladium-initiativ, der skal forhindre piratkopiering, og Intels LaGrande-chipteknologi.
Med sikkerhedsfunktioner indbygget i hardware kan udstyret for eksempel kryptere kommunikation og data, uden at det går ud over hastigheden. Til gengæld frygter fortalere for frihedsrettighederne, at systemerne vil blive brugt til at kontrollere, hvad man bruger sit udstyr til, skriver nyhedstjenesten Cnet.
Til forskel fra forgængeren Trusted Computer Platform Alliance er Trusted Computing Group udstyret med et markedsføringsbudget og en politik for, hvordan producenter kan købe retten til at bruge gruppens teknologier.