Ingen godkendelse af anti-spam-programmer

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 5/5/2003

En blåstempling af programmer, der filtrerer spam fra, har lange udsigter. Endnu er programmerne for dårlige, mener ICSA Labs.

ICSA Labs tester blandt andet firewalls og antivirusprogrammer. Når de består testene, kan programmerne prale med at være ICSA-certificerede. Firmaet har kigget på muligheden for at udføre en lignende certificering af spamfiltre, men ifølge nyhedstjenesten The Register bliver det ikke til noget foreløbig.

Larry Bridwell fra ICSA Labs siger til The Register, at de i foreløbige test har haft problemer med at få programmerne til at genkende bare 60 procent af spam-mails. Hvis filtrene ikke kan klare mere end 60-70 procent, mener han ikke, det kan betegnes som godt nok i forbindelse med en certificering.

Links