Malware til Android udnytter Dirty Cow-sårbarhed

Skadelig software har ramt over 5.000 brugere af Android-enheder ved at udnytte sårbarheden Dirty Cow.

Sårbarheden blev opdaget sidste år i Linux. Siden viste det sig, at Android også var sårbar. Men der har ikke været eksempler på, at it-kriminelle for alvor har udnyttet den i praksis.

Det er sket nu. Sikkerhedsfirmaet Trend Micro har opdaget et skadeligt program, det kalder ZNIU, der findes i over 1.200 apps til Android.

Ifølge Trend Micro er over 5.000 Android-brugere ramt af ZNIU.

ZNIU virker kun på 64-bit-arkitekturer. ZNIU optræder ofte som en porno-app, der downloades fra et websted.

Google oplyser, at Google Play Protect beskytter mod at blive ramt af ZNIU. Dermed er der størst risiko for infektion, hvis man henter apps fra andre kilder end Google Play.

Anbefaling

Undlad at hente apps fra andre steder end Google Play.

Links