Datasikkerheden i Danmark år 2000

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 7/6/2001

Rapporten er baseret på en undersøgelse blandt 441 virksomheder fra den offentlige og private sektor. Undersøgelsen var delt i to: en, der omfattede virksomhedernes aktuelle beskyttelsesforanstaltninger og en, der indeholder rapporteringer om de hændelser eller skader virksomhederne havde været udsat for i 2000.

Rådet konkluderer blandt andet, at det generelle sikringsniveau er meget højt, når det gælder blandt andet installation af anti-virusprogrammer og firewalls. Derimod er sikkerhedspolitik og beredskabsplaner ikke så udbredte i virksomhederne.

Desuden konkluderer IT-sikkerhedsrådet, at de danske virksomheder ikke er så udsat for hackerangreb, som den store medieomtale af emnet kunne lede til at tro. De væsentligste problemer danske virksomheder oplever, er telekommunikations- og Internetproblemer, virusproblemer og problemer med hardware- og softwarefejl samt strømproblemer.

Links